SD-kort med trådløst netværk

Der findes kameraer, der har indbygget trådløs funktion, altså WIFI, men det er stadig meget få. Det gør firmaet Eye-Fi nu noget ved.

Hvad gør man, når nu kameraproducenterne ikke ligefrem er superhurtige til at lægge trådløst netværk i kameraerne? Jo, man bygger et hukommelseskort med WLAN. Fordelen her, er at man jo også kan flytte dette kort rundt mellem flere kameraer, hvis de altså supporterer SD-kort.

Eye-Fi har så sørget for at få nogle aftaler i hus med 17 onlinegallerier og andre opload-sider på nettet, blandt andet Flickr, Picasa og Facebook, som vi også lige har skrevet om her i nyhedssektionen.

Det medfølgende software Eye-Fi Manager, kan opsætte og koble hukommelseskort sammen med trådløse netværk. Dermed kan man oploade billeder til sin computer, og samtidig have muligheden for at lægge billeder op på ens favorit-onlinested.

Priserne herhjemme kendes ikke, men i USA koster det 2GB store kort cirka 550 kroner.

Nyeste Nyheder

Nyhedsbrevstilmelding

Nyeste kommentarer