photomeetup, nikon, zoom, goecker

Photomeetup 2012 lørdag – kom og vær med!

Michael Bang afholder endnu engang det store Photomeetup på Refshaleøen i København. Kom ud og vær med - skyd modeller, prøv de nye Nikon D800 og D4 kameraer, og deltag i gratis workshops m.m.

Photomeetup – forkortet PMC 2012, åbner døren i morgen på Refshaleøen i København. Der vil strømme mange hundrede modeller og fotografer ind, og skyde tusindevis af billeder – kommer du?

Photomeetup har været en kæmpe succes gennem efterhånden nogle år, og deltagerantallet går kun en vej, og det er op! Sidste år samledes over 500 modeller, fotografer og makeup folk derude, og havde nogel fantastiske timer med workshops med bl.a. Adam Sund og Michael Bang selv, og shoots i de gamle haller. I år vil der også være workshops, og også muligheden for at prøve f.eks. Nikons nyeste D800 og D4, samt låne diverse udstyr. Husk derfor kørekort og pas, hvis du vil låne derude. Sunbounce reflektorer vil der også være i overflod, og disse kan du også afprøve.

Hvad enten du er uerfaren – ny fotograf eller model, eller meget erfaren, så vil du helt sikkert få noget ud af det store meetup, og netværket kan helt sikkert blive udbygget voldsomt gennem dette arrangement.

Stedet er de gamle B&W haller, Refshalevej 177. Kommer du i bil, er der masser af gratis parkeringspladser. For yderlige info omkring rejse derud, kan du tjekke her på Photomeetup hjemmesiden.

Du skal ikke tilmelde dig nogle steder, og det er ganske gratis at deltage. Du kan, for endnu mere info, og for at se andre deltagere, besøge Photomeetups Facebook side her.

Nikon, Zoom, Goecker, Sunbouce.com, Adam Sund, og Actionvideo.dk er samarbejdspartnere på det store arrangement.

Kom og vær med til en super spændende intens dag, hvor det er muligt at networke og skyde en masse billeder i hallen og områderne omkring hallen!

Nyhedsbrevstilmelding

Nyeste kommentarer