panasonic lumix gf5, hybrid, micro four thirds, spejlløs

Panasonic har lanceret nyt Lumix GF5

Panasonic GF3 hører så absolut til blandt de mindste kameraer af den spejlløse slags. Nu er efterfølgeren til Lumix GF3 lanceret, navnet er GF5.

Lumix GF5 er det nyeste kamera i rækken af Panasonics yderst kompakte spejlløse hybridmodeller med Micro Four Thirds sensorer. GF5 har en nyudviklet Live MOS sensor på 12,1 megapixel. Denne skulle, sammen med en ny forbedret støjreducering, give mere rene billeder, selv ved højeste ISO værdi, som her er 12800. Autofokus har samtidig fået en indsprøjtning, og skulle låse hurtigere end tidligere modeller har gjort.

På videosiden kan man nu filme i MP4 formatet, hvilket gør det nemmere og hurtigere at uploade til nettet. Der er samtidig stereomikrofon, og fuld HD samt AVCHD er også til stede.

Skærmen bagpå er på tre tommer og trykfølsom, som man også kender fra tidligere modeller. Panasonic Lumix GF5 har ligheder med smarphones, da man også her kan lægge personlige baggrunde ind. Om dette hitter blandt kamerafolket, skal jeg ikke kunne udtale mig om, men muligheden for at gøre GF5 personlig er til stede. Af andre justeringsmuligheder får man også de nye Creative Control funktioner, hvor man kan arbejde med effekter i billederne.

Panasonic Lumix GF5 forventes i butikkerne i juni. Priser på hus, eller sæt med 14-42mm objektiv, kendes endnu ikke.

Nyhedsbrevstilmelding

Nyeste kommentarer