Sony NEX-F3

Nyt NEX-kamera fra Sony

Indbygget blitz, bedre batteritid og auto portræt mode er blot nogle af nyhederne i det nye NEX-F3, der afløser C3.Samtidig lancerer de også en 18-200 mm i til juli. Produceret af Tamron, men billigere end selvsamme model fra Tamron.

NEX-F3 – nyt brugervenligt hybridkamera fra Sony med DSLR-kvalitet i kompakt format

· APS-C billedsensor med 16,1 effektive megapixel

· LCD-skærm med 180 grader hældningsvinkel til selvportrætter

· Indbygget blitz til fotooptagelser i svag belysning

· “Auto Portrait Framing”-funktion tager nemt flotte portrætter

· AVCHD (50i/25p) giver flotte, jævne videooptagelser i høj kvalitet

· “Clear Image Zoom” fordobler den effektive brændvidde og bibeholder antallet af pixels

· Større brugervenlighed og flotte resultater med indstillingen “Superior Auto”

· Tager op til 470 billeder på et enkelt batteri og kan nemt oplades via USB

Hvis du ønsker DSLR-kvalitet i kompakt format – altså uden at slæbe rundt på et stort kamerahus – så er NEX-F3 det rigtige valg for dig. Med tredje generation af Sonys hybridkamera til udskiftelige objektiver har det ganske enkelt aldrig været lettere og sjovere at tage billeder i DSLR-kvalitet.

Det nye NEX-F3 hybridkamera kan være i din bukselomme, og bygger på det samme prisvindende design som Sonys andre kameraer i α E-mount-serien. Exmor APS HD CMOS-billedsensoren med 16,1 effektive megapixel er langt større end traditionelle “sigt og skyd”-kompaktkameraer og indfanger mere lys, så du kan optage billeder med minimal støj samt Full HD-videooptagelser (50i/25p) i enestående kvalitet. Ligesom med traditionelle DSLR-kameraer er det nemt at skabe defokuserede effekter, så du opnår en flot kontrast mellem dit skarpe motiv i front og en sløret baggrund.

Det er også nemt at tage selvportrætter med det nye NEX-F3. Du skal bare holde kameraet ud i armslængde og tippe LCD-skærmen 180 grader for at se dig selv på skærmen. Tryk udløseren ned eller lad Smile Shutter-funktionen tage billedet automatisk for dig.

Optagelser i svag belysning eller indendørs er også blevet nemmere og bedre med den indbyggede blitz i kameraet. Den praktiske pop-up blitz blev første gang præsenteret i Sonys NEX-7-kamera og giver dig mulighed for at tage bedre oplyste portrætbilleder og andre motiver, uden at du behøver at medbringe ekstraudstyr til formålet.

NEX-F3 hjælper desuden amatørfotografer med at tage portrætbilleder i absolut topklasse. “Auto Portrait Framing”-funktionen identificerer automatisk dit motivs placering og komponerer derefter selv indramningen, så det endelige resultat bliver et flot portrætbillede i højopløselig kvalitet. For at komme helt tæt på motivet har det tidligere været nødvendigt at medbringe et stort zoom-objektiv, men med teknologien “Clear Image Zoom” fordobler NEX-F3-kameraet objektivets effektive forstørrelsesgrad. Og med Sonys unikke “By Pixel Super Resolution”-teknologi fordobles zoom-området uden at gå på kompromis med billedkvalitet eller opløsning. Det er således den ideelle måde at forbedre brændvidden på dit kamera, uden at du behøver at slæbe en masse ekstraudstyr med dig. Sonys nye NEX-F3 er derfor din perfekte rejsepartner til forevigelse af essentielle øjeblikke.

Er du nybegynder inden for digitalfoto? Så begynd her. Med NEX-F3 behøver du ikke at gætte dig til, hvilke funktioner og indstillinger du skal benytte til hvilke formål. Kameraets brugervenlige funktion “Superior Auto” genkender en lang række scener og motiver for dig og justerer automatisk på forskellige indstillinger, så du opnår et flot og professionelt resultat.

En række lækre features gør NEX-F3 til et must-have kamera for alle foto-entusiaster, som ønsker at opgradere fra deres traditionelle “sigt og skyd”-kompaktkamera. Eksempelvis er kameraet udstyret med et nydesignet greb, som gør kameraet utroligt sikkert og behageligt at håndtere.

Batterilevetiden er også blevet forbedret, så kameraet nu kan tage op til 470 billeder på en enkelt opladning, hvilket er en forbedring på ca. 18 pct. i forhold til NEX-C3 fra Sonys anden generation af hybridkameraer. Derudover kan du nemt genoplade kameraet via USB, når du er på farten.

SEL-18200LE E-mount 18-200mm F3.5-6.3 teleobjektiv

Det nye SEL-18200LE E-mount 18-200mm F3.5-6.3 teleobjektiv er den ideelle makker til NEX-F3 og leverer kraftfulde 11x zoom og en suveræn opløsning i et kompakt og rejsevenligt objektiv. Det nye E-mount-teleobjektiv er 12 pct. lettere end det tidligere SEL-18200-objektiv og har desuden en Optical SteadyShot-funktion, som kompenserer for eventuelle håndrystelser. “Direct Manual Focus”-funktionen tillader dig desuden at finjustere på fokusering for et endnu skarpere slutresultat.

Derudover kan du give dit nye NEX-F3 kamera dit eget personlige touch med en lang række tilbehør. Eksempelvis den superbløde rejsetaske, LCS-EMH, som giver hurtig adgang til både kamera og objektiv, eller LCS-EJC3-rejsetasken, som leverer fuld beskyttelse til både kamerahus og objektiv.

Bygget af “SoRPlas” – Sony Recycled Plastic

Det nye NEX-F3 er delvist bygget af “SoRPlas” (Sony Recycled Plastic), en flammehæmmende polycarbonat, som indeholder 99 pct. genbrugsmaterialer. “SoRPlas” giver kameraet en utrolig styrke og usædvanlig høj varmeresistens og holdbarhed.

Priser og tilgængelighed

Sonys nye NEX-F3 hybridkamera er tilgængeligt fra juni 2012 til vejledende udsalgspriser på:

NEX-F3K (inkl. 18-55 mm.): 4.700,- kroner

NEX-F3D (inkl. 16 mm. + 18-55 mm.): 5.500,- kroner

Det nye SEL-18200LE er tilgængeligt fra juli 2012 til en vejledende udsalgspris på 3.600,- kroner.

Nyeste Nyheder

Nyhedsbrevstilmelding

Nyeste kommentarer