nikon, optik, af-s, vidvinkel, dx,fx

Nikon klar med nyt 28mm blænde 1.8 objektiv

I forbindelse med lanceringen af det nye DSLR kamera D3200, fik vi også et helt nyt objektiv, der både virker på fuldformat og kameraer med mindre sensorer.

AF-S NIKKOR 28mm f/1.8G er betegnelsen på det helt nye Nikon objektiv, som blev lanceret i forbindelse med at vi også fik Nikon D3200 at se. Det nye objektiv er forholdsvis let, og udstyret med nyeste optiske design. Du kan læse mere om det nye 28mm herunder:

Nikon præsenterer AF-S NIKKOR 28mm f/1.8G

Fast vidvinkelobjektiv i FX format

København, Danmark, 19. april 2012 – Nikon offentliggør i dag et nyt vidvinkelobjektiv med fast brændvidde og hurtig blændeåbning – AF-S NIKKOR 28mm f/1.8G.

Som en velkommen tilføjelse til Nikons sortiment af objektiver med fast brændvidde i FX-format har AFS NIKKOR 28mm f/1.8G et nyt optisk design, der gør det til en perfekt match til nutidens digitale spejlreflekskameraer med høj opløsning. Den store (f/1.8) blændeåbning muliggør skarpere billeder i svagt lys og giver en vidunderlig jævn bokeh. Den nye optiske konstruktion leverer billeder og video i smuk gengivelse.

Thomas Lorenzen, Advanced Product Specialist, Nikon Danmark siger:

“Dette længe ventede objektiv vil udvide Nikons omfattende sortiment af vidvinkelobjektiver, og udfylde hullet mellem 24 mm og 35 mm NIKKOR-objektiverne perfekt. Brændvidden på 28 mm lader dig placere motiver i et bredt, udtalt perspektiv, mens den forbedrede, optiske konstruktion styrer uønsket forvrængning. Det er ideelt til enhver vidvinkelentusiasts udstyrstaske."

Bred appel

AF-S NIKKOR 28mm f/1.8G er hurtigt og kompakt og er et fremragende valg for fotografer, som vil tage vidvinkelbilleder og få mest muligt ud af et digitalt spejlreflekskamera med høj opløsning. Brændvidde på 28 mm er ideel til optagelse indendørs, hvor pladsen er trang, til at indfange fantastiske udsigter eller fotografere bylandskaber og gadebilleder. Den store f/1.8 blændeåbning giver skarpere billeder i svag belysning og opnår en perfekt balance mellem skarphed og bokeh ved smukt at isolere motiver. Den hurtige blændeåbning giver også et lyst billede i søgeren.

Bred fordel

Udstyret med et helt nyt optisk design understøtter AF-S NIKKOR 28mm f/1.8G den stadig højere opløsning i moderne digitale spejlreflekskameraer med skarpe, smukt udførte stillbilleder og videoer. To asfæriske objektivelementer minimerer effektivt aberration og korrigerer for den forvrængning, som kan forekomme med en bred synsvinkel. Nikons eksklusive nanokrystalbelægning reducerer ghosting og flare, og SWM (Silent Wave Motor) sikrer lydsvag, hurtig og præcis autofokus.

Kompakt og holdbart

Med en vejrbestandig objektivfatning og en vægt på kun 330 gram er AF-S NIKKOR 28mm f/1.8G en solid, men samtidig let og kompakt løsning, der passer perfekt ind i enhver udstyrstaske. Kompatibelt med Nikon digitale spejlreflekskameraer i FX-format, tilbyder det en 42 mm (ækvivalent) brændvidde, når det anvendes med Nikon digitale spejlreflekskameraer i DX-format, og det er fuldt ud kompatibelt med

digitale spejlreflekskameraer, der ikke har indbygget autofokusmotor.

Objektivet leveres med en bajonet-modlysblænde HB-64 og et blødt etui CL-0915.

Vejledende udsalgspris: 5.695 kr.

Forventet salgsstart: 24. maj 2012

Specifikationer:

Brændvidde 28 mm

Maksimumblænde f/1.8

Mindste blænde f/16

Billedvinkel (FX-format) 75°

Billedvinkel (DX-format) 53°

Objektivkonstruktion 11 elementer i 9 grupper

Nanokrystalbelægning Ja

Asfærisk objektivelement 2

Tætteste fokuseringsafstand 0,25 m

Maksimalt gengivelsesforhold 0,22x

Antal blændeblade 7 (afrundede)

Fokuseringssystem Bagfokusering

AF-drevsystem Indbygget SWM

M/A Ja

VR-effekt Nej

Filter-/gevindstørrelse 67 mm

Monteringsring Fast

Modlysblænde HB-64 (medfølger)

Etui CL-0915 (medfølger)

Afstandsskala Ja

Objektivfatningsmateriale Metal

Maks. diameter x længde Ca. 73,0 x 80,5 mm

Vægt Ca. 330 g

Nyeste Nyheder

Nyhedsbrevstilmelding

Nyeste kommentarer