nikon, nikon 1, j2, v1, spejlløs, undervandshus, systemkamera

Nikon 1 J2 lanceret i dag

Nikon 1 serien er i dag blevet revideret. Det er den lille model J1 der er blevet afløst af J2. Udover kameraet, har vi også fået ny optik og undervandshus.

Nikon har netop i dag lanceret efterfølgeren til deres spejlløse 1 J1 model. Modellen har helt naturligt fået betegnelsen J2. Der er kommet nye kreative indstillinger til – retoucheringsmenuer, samt ny optik, og et undervandshus til det kompakte systemkamera. Den danske pressemeddelelse kan du læse herunder, hvor også priser og levering kan ses.

Europas bedst sælgende kompakte systemkamera avancerer yderligere:

Nikon lancerer Nikon1 J2 og undervandshuset WP-N1

København, 9 august 2012: Enestående hastighed og helt nye, smarte fotofunktioner hjalp Nikons første kompakte systemkamera med at blive den bedst sælgende model i sin kategori i hele Europa. Nu introduceres den nye, smarte Nikon 1 J2 med endnu flere kreative muligheder og tilbehør for at forblive et klik foran.

Dette brugervenlige J2 tænker hurtigt og reagerer endnu hurtigere. I det ekstremt lille kamerahus findes alt man behøver for at tage imponerende billeder og video. Nikon 1 J2 forbliver tro mod Nikon 1-konceptet med et lille systemkamera, der er nemt at holde og betjene. Det lanceres sammen med det nye objektiv 1 NIKKOR 11-27.5mm f /3.5-5.6, et superkompakt 2,5x zoomobjektiv med et omfang der dækker de fleste dagligdagssituationer, men som stadig er nemt at putte i lommen. Takket være den nye generation af tilbehør, undervandshuset WP-N1, kan kameraet dokumentere nye jagtmarker under vandet.

- Med lanceringen af Nikon 1 har vi opnået nye muligheder, funktioner og anvendelse, og det har vist sig at være en succes, som vi er virkelig stolte af. Vores seneste tiltag Nikon 1 J2 har fået en del nye funktioner, eksempelvis kreative retoucheringsindstillinger og er blevet endnu nemmere at håndtere. Det kommer helt sikkert til at blive populært hos dem, der opgraderer fra et kompaktkamera, samt hos DSLR-brugere der er på udkig efter et kompakt kamera med mere kreativt potentiale, siger Thomas Lorenzen, produktspecialist hos Nikon Danmark.

1 NIKKOR 11-27.5mm f/3.5-5.6 objektiv og undervandshus WP-N1

Samtidig med Nikon 1J2 lanceres også undervandshuset WP-N1, som gør det muligt for fotointeresserede fritidsdykkere at tage kvalitetsbilleder med deres Nikon 1 J1 eller Nikon 1 J2. Undervandshuset passer til 1 NIKKOR VR 10-30mm f/3.5-5.6-objektivet. WP-N1 kan gå ned til 40 meters dybde og tillader, at man bruger samtlige af kameraets funktioner præcis som på land. Nyt i Nikon 1-systemserien er også det ekstremt kompakte 2,5x zoomobjektiv 1 NIKKOR 11-27.5mm f/3.5-5.6. Brændevidden på 11-27,5 mm klarer de fleste dagligdagssituationer uden problemer, samtidig med, at det kompakte design gør, at kameraet kan puttes i lommen eller tasken, når objektivet er monteret. Drej bare på objektivet for at tænde kameraet, og træk det tilbage for at slukke det. 1 NIKKOR 11-27.5mm f/3.5-5.6 fås i sort eller hvidt, eller i samme farve som kameraet.

Vær kreativ

En særskilt knap på Nikon 1 J2 giver adgang til et antal fotoindstillinger samt filter- og eksponeringsindstillinger, som kan anvendes direkte i forhåndsvisningen, der viser hvordan effekten bliver inden billedet tages. Skru op for stemningen med soft-filter, indfang et fantastisk vue med Let panorama, og få en altid perfekt belyst motivverden med hjælp fra aftenportræt-indstillingen. Bevægelsesfoto er en nyskabende måde at tage billeder på. Funktionen afspiller en slowmotion-video og et stillbillede på samme tid og kombinerer dem automatisk for at skabe et udtryksfuldt, bevægelsesfoto, som fanger øjeblikket på en helt ny måde. For første gang kan man tage et øjebliksbillede af et helt tidsforløb. En anden innovativ funktion, frembragt af kameraets imponerende hastighed, er Smart-billedvælgeren, der tager det bedst mulige billede i fuld opløsning. Nikon 1 J2 tænker for én. Med et tryk på udløserknappen lagrer kameraet 20 højopløslige billeder, og udvælger automatisk de fem bedste billeder baseret på ansigtsudtryk, komposition og skarphed. Derefter viser kameraet det bedste billede på LCD-skærmen med høj opløsning. For yderligere kontrol giver de kreative indstillinger også adgang til manuelle indstillinger.

Sofistikeret kamerakonstruktion når det er bedst

Det er detaljerne, der giver Nikon 1 J2 den elegante fornemmelse. Kameraet fås i en serie af farver, der alle komplementerer det minimalistiske design. Der findes ikke mindre end seks forskellige farver blandt andet; sølv, rød, pink og orange og der kommer tilmed specialudgaver i børstet metal og i andre overfladestrukturer.

Få det bedste overblik

Takket være Nikon 1 J2s krystalklare og skarpe LCD-skærm, ser de billeder man har taget altid godt ud. Den beskyttelsesglas-belagte skærm med den brede visningsvinkel og høje opløsning (7,5 cm og 921.000 pixels) viser alle detaljer i billeder og film – og det er såvel indendørs som udendørs.

Andre vigtige funktioner:

Kraftig EXPEED 3-billedprocessor: Leverer en uset hastighed og ydelse i alle situationer. Den er udstyret med to kraftige billedprocessorer, der kan behandle billeder med op til 600 mb per sekund. Den giver enestående støjreduktion og muliggør kameraets banebrydende optageindstillinger.

Avanceret hybrid-AF-system (autofokus): Nikon 1 har en unik hybrid autofokus, der fokuserer hurtigt for at fastholde øjeblikket uden forsinkelse. Skifter øjeblikkeligt mellem fasedetekteret autofokus, til skinnende eller bevægelige motiver, og kontrastbaseret autofokus, hvis motivet står stille eller er dårligt belyst.

Højfølsom CMOS-billedsensor og et super hurtigt autofokus: Giver de bedste betingelser for at få de bedst mulige billeder og film. Ideel balance mellem kamerastørrelse, hastighed, lysfølsomhed, opløsning og dybdeskarphed. Sikrer højt opløste billeder på 10,1 megapixels selv af motiver i høj fart og uanset lysforhold.

Lynhurtig og nøjagtig serie-optagelse: Udnytter kameraets autofokussystem fuldt ud og tager billeder i høj opløsning med autofokus på op til 10 billeder i sekundet (bps). Eller fokusér på et punkt og brug kameraets hurtige behandlingshastighed til at tage billeder i kameraets højeste opløsning på op til 60 bps.

Avanceret videooptagelse: Tag fotos i høj opløsning mens du filmer, uden at afbryde optagelsen, eller optag i slowmotion for at opnå en dramatisk effekt. Videooptagelse i fuld HD og fasedetekteret autofokussystem gør det nemt at optage fantastiske action-scener.

Nemt at anvende: Tydelige menuer, lysstærk LCD-skærm, lettilgængeligt programhjul og indbygget blitz.

Mulighed for systemudvidelse: 1 NIKKOR-familiens udskiftelige objektiver dækker praktisk talt alle typer af motiv. De er alle optimeret til videooptagelse og er kompakte og bærbare.

F-fatningsadapter: Monteres på kameraets 1-fatning så NIKKOR SLR-objektiv kan anvendes. Det er en god ide at prøve forskellige objektiver for at eksperimentere med fotograferingen, og hvis man bruger AF-S- og AF-I-NIKKOR-objektiver, kan man stadig udnytte det utrolige Nikon 1-autofokussystem.

Priser:

Nikon 1J findes i butikkerne fra den 6. september til en vejledende udsalgspris på 4395.- kr.

Undervandshuset WP-N1 findes i butikkerne fra og med den 16. august til en vejledende udsalgspris på 5695.- kr.

Nyeste Nyheder

Nyhedsbrevstilmelding

Nyeste kommentarer