b&h, video, samlebånd, gopro

Med i kurven hos B&H i New York

Alle fotonørder der har været i N.Y., har helt sikkert været i den famøse butik, hvor alt kører via transportbånd og kurve. Her har du muligheden for at komme helt tæt på samlebåndet, en form for behind-the-scenes rundtur.

Hvis Eldorado findes i fotoverdenen, så hedder det B&H, og ligger i New York. Den kæmpestore fotoforretning har alt hvad hjertet begærer, og hvad pengepungen ikke har råd til. Det der dog er sjovest ved butikken, er det imponerende transportsystem, hvorpå kurve med varer transporteres frem og tilbage.

I videoen herunder har man monteret et GoPro kamera i en kurv, og behandlet den som en ganske almindelig fotovare. Det ligner mest af alt en mellemting mellem en rutchebanetur og en kulminevogn. Se videoen herunder.

Inside B&H conveyor system… from Lense on Vimeo.

Nyeste Nyheder

Nyhedsbrevstilmelding

Nyeste kommentarer