Løs boom arm til stativet
Stativer findes i alle mulige afskygninger, og man kan stå i situationer hvor en boom er nødvendig. Med Velbons nyeste produkt behøver man ikke investere i et komplet stativ.
Stativer kan være dyre nok at købe ind, og skal man bruge flere forskellige typer, så fylder de samtidig godt op i huset eller lejligheden. Et boom stativ, som altså har en ekstra "arm" der f.eks. benyttes ved affotograferinger eller modelbilleder, hvor lyset skal komme oppefra, fylder især godt. producenten Velbon har tydeligvis også set dette, og derfor kreeret V4 Boom Arm.
Velbon V4 Boom Arm er ganske enkelt en løs forlængerarm, der kan monteres på de fleste standardstativer, da der medfølger monteringsbeslag i 1/4" og 3/8". Selve armen er bygget i aluminium, og vejer 572 gram. Den maksimale længde er 545mm. Klappet sammen er den 340mm.
Prisen for Velbon V4 Boom Arm er i England 79,99 pund. En dansk pris kendes ikke pt. Du kan se mere info om produktet her.




