leica m monochrom, leica, 2012, sorthvid

Leica M skyder i sorthvid

Kameraet ligner til forveksling Leica M9. Er du glad for farver i billeder, så er dette ikke kameraet for dig. Lyder det mærkeligt, så læs med her!

Leica M Monochrom er navnet på det nye Leica målsøgerkamera med fuldformat sensor. Umiddelbart kunne man tro at Monochrom efternavnet var pga. det design, og for at give kameraet et lidt retro-agtigt look, men det har intet med det at gøre. Monochrom fra Leica kan ganske enkelt ikke skyde billeder i farver, da det hverken har farvefilter eller AA filteret. Sensoren er en monokrom 18 megapixel en af slagsen, og med det manglende farvefilter – CFA (colour filter array), gør det sensoren meget mere lysfølsom, ligesom manglende AA filter giver mere hul igennem.

Disse specifikationer bør give Leica M Monochrom ekstremt finkornede billeder, faktisk uden synderlig støj, selv ved højere ISO værdier, f.eks. 10.000. Fra slutningen af juli vil du kunne finde Leica M Monochrom i butikkerne. Med i pakken følger Adobe Photoshop Lightroom, samt NIK Silver Efex Pro 2. De danske priser kender vi ikke, men den vejledende engelske udsalgspris er 6.120 pund. Så skyder man sorthvid, og kun det, så er Leica M Monochrom et godt bud, og uden tvivl med en billedkvalitet der følger med. Kamerahuset er ultra solidt, ligesom der også er kræset om greb, knapper, og selvklart fremragende objektiver.

Nyeste Nyheder

Nyhedsbrevstilmelding

Nyeste kommentarer