kodak, fujifilm, patent, rettigheder, retssag

Kodak på krigsstien igen

HTC og Apple er blevet hevet i retten af Kodak, og nu står Fujifilm for skud, da Kodak mener at også de har brudt patenter.

Kodak har i den grad iført sig krigsmalingen. Apple og HTC er blevet trukket i retten for nyligt, og nu står Fujifilm for skud. Kodak har i længere tid prøvet at forhandle med Fujifilm, som så endte med at lægge sag an mod kodak.

Nu hiver Kodak så Fujifilm i retten for at benytte teknologi, der bryder fem Kodak patenter. Du kan læse hvilke fem herunder.

* U.S. Patent No. 5,493,335 (“Single Sensor Color Camera With User Selectable Image Record Size”)

* U.S. Patent No. 6,292,218 (“Electronic Camera For Initiating Capture of Still Images While Previewing Motion Images”)

* U.S. Patent No. 6,573,927 (“Electronic Still Camera For Capturing Digital Image and Creating a Print Order”)

* U.S. Patent No. 6,441,854 (“Electronic Camera With Quick Review of Last Captured Image”)

* U.S. Patent No. 5,164,831 ( “Electronic Still Camera Providing Multi-Format Storage of Full and Reduced Resolution Images”)

Mere end 30 forskellige producenter benytter Kodaks patenter under licens. Det drejer sig bl.a. om Motorola, Samsung, Nokia og LG. Kodak var i 2011 efter Apple mht. iPhone 3s og 4, men her afviste retten søgsmålet. Nu er Kodak så igen efter Apple, samt HTC, og nu også Fujifilm. Mange tænker sikkert "sidste krampetrækninger fra en døende kæmpe", og det kunne godt ligne præcist det. Kodak har det økonomisk skidt, faktisk rigtig skidt. Man står overfor konkurs. Derfor virker det meget sandsynligt at man vil have så mange licencer og dermed penge tilført som muligt. Det er i hvert fald hvad en del mener er tilfældet lige nu.

Nyeste Nyheder

Nyhedsbrevstilmelding

Nyeste kommentarer