kodak

Kodak går i betalingsstandsning

Samtidig med at Kodak igen vil slæbe en anden producent i retten for at bryde patenter, er man gået i betalingsstandsning, for at undgå den truende konkurs.

Kodaks fremtid har i lang tid set noget sort ud. Firmaet har nu måtte tage konsekvensen og indgivet en såkaldt Chapter 11 i USA. På dansk betyder chapter 11, at firmaet er i betalingsstandsning, og en reorganisering - omstrukturering af virksomheden er i gang. Man forsøger med dette at undgå konkurs. I 2013 skal resultatet så være på plads. Om det lykkes, kan man kun gisne om. 

Sideløbende med denne truende konkurs, jagter Kodak andre producenter som, iflg. Kodak selv, bryder en masse af deres patenter. Hvorvidt dette mest er et desperat forsøg på at få penge ind, skal vi ikke kunne sige, men det virker unægtelig sådan. De forsøgte blandt andet at slæbe Apple i retten sidste sommer. Her blev sagen afvist. Nu prøver de så igen med Apple, og HTC, samt Fujifilm. I dag er Samsung så også lige kommet på listen, hvor Kodak mener at den koreanske producent bryder en række af deres patenter. Kodak Moments har muligvis fået en lidt anden betydning for disse selskaber. Vi prøver så vidt muligt at følge udviklingen, både de retslige slagsmål, men måske endnu vigtigere - Kodaks eget.

Del
Grand Prix 2012

Grand Prix 2012

I Grand Prix 2012 skal man samle point gennem året.
- Vinderen får 50 point.
- Nummer to og tre hver 30 point.
- Nummer fire, fem og seks får hver 20 point.
- Nummer syv, otte, ni og ti får hver 10 point.

Man samler så point, og den der står med flest point efter sidste etape i Zoom 8 i år, vinder hovedpræmien.


PRÆMIER:
Førstepræmien:
Canon EOS 7D med 15-85mm 1:3.5-5.6 IS USM objektiv.

Etapevindere:
I hver etape er der præmie til førstepladsen. Dette er et Canon Powershot G1 X.

 


REGLER og DEADLINES:
Man kan maksimalt uploade fem billeder per etape, og der er ingen emner, vi vil se dine bedste billeder overhovedet!
Billeder skal i uploade, fra den 8. marts 2012, her på Zoom hjemmesidens konkurrencesite zoom-online.dk/grand_prix

Alle billeder skal være navngivet og nummereret korrekt.
Fotografens navn-nummer (f.eks. janhansen-1.jpg)
Det skal være JPG format. Hvert billede må maks. fylde 5MB.

Deadlines for etaper:
Etape 1: 26. marts 2012
Etape 2:   6. maj 2012
Etape 3: 18. juni 2012
Etape 4: 30. juli 2012
Etape 5:   3. september 2012
Etape 6:   8. oktober 2012
Etape 7: 19. november 2012
Zoom 1 - 2013: Her kåres vinder officielt, og nyt Grand Prix starter.

Ansvarshavende chefredaktør: Brian Dixen
Telefon: +45 29 99 50 80
Adresse: Struergade 16, 2630 Taastrup
© Mediaprovider A/S
Nyhedsbrev