Højkapacitetskort fra Sandisk

Flere og flere kameraer understøtter SD-kort i det nyere High Capacity-format. Sandisk skyder nu deres helt nye Extreme III SDHC af, med masser af plads.

Otte Gigabyte, så meget plads har Sandisk i deres nyeste SDHC-hukommelseskort. SD-formatet er efterhånden blevet standard hos mange, og kameraerne får flere og flere megapixels, så derfor er det oplagt at også SD-kortene får flere gigabyte hukommelse.

[image sandiskIIImedkortlaeser-150px.jpg]

Sandisk har derfor lanceret deres nyeste i rækken af SDHC-kort, nemlig Extreme III med hele otte gigabyte. SD-formatet bruges også tit til videooptagelser, så de store kort er specielt velegnet til den type kameraer. Man kan forvente en konstant hastighed på minimum 6MB per sekund.

Kortet bliver solgt løst, men også sammen med en hurtig Sandisk Micromate USB 2.0 kortlæser, som du kan se på billedet.

Nyeste Nyheder

Nyhedsbrevstilmelding

Nyeste kommentarer