canon, eos, 650d, ef

Canon EOS 650D – indtryk

I fredags havde vi muligheden for at se det nyeste Canon EOS kamera – 650D, sammen med de nye EF og EF-S objektiver. Motoren i disse objektiver er af den meget lydløse slags, og EOS kameraet er heller ikke selv uden nyheder.

Navnet EOS 650 sender for mange, tankerne tilbage til dengang i 1987, da Canons første EOS spejlrefleks model så dagens lys. Man skulle tro at Canon havde planlagt EOS 25 års jubilæum med lanceringen af det digitale 650D, men det er en tilfældighed, som så kan siges at være en heldig en af slagsen.

Canon EOS 650D ligner på mange punkter 600D, og den lægger sig da også lige over 600D i modelrækken. 550D udgår helt i serien. Med 650D får man 18 megapixel, video i fuld HD, men også helt nye ting i form af kapacitiv skærm, hvilket ganske kort betyder at skærmen er berøringsfølsom. Flere kameraer er udstyret med disse typer skærme, men EOS 650D er det første DSLR med denne type skærm.

En anden nyhed er DIGIC5 processoren, som EOS 650D er det første kamera i det segment der får. Det giver hurtigere respons, og kameraet skyde serier med 5 billeder i sekundet.

Den tredje nyhed ligger i fokussystemet. Udover at man får 9 punkt krydstype, så har EOS 650D som det første Canon DSLR fået et nyt dobbelt fokuseringssystem. – et hybrid AF system. Systemet benytter de midterste pixels i sensoren til kontinuerlig autofokusering ved fotografering i Live View indstilling eller under videooptagelse. Hybrid AF Systemet benytter en kombination af fasedetekteret og kontrastbaseret fokuseringsindstilling med henblik på at opnå hurtig og præcis fokusering.

Man kan konkludere, at der er nyheder under skallen på det nye Canon EOS 650D. I hånden virker kameraet fuldstændig som 600D. Grebet er ikke voldsomt stort, men tilpas. Skærmen kan vendes, drejes ud til siden, og reagerer altså på fingertryk. Det kan bruges til at zoome ind, bladre, fokusere og lignende. Denne berøringsfølsomme skærm er ganske praktisk ved billedgennemsyn og når der optages video. DSLR folket skal bare lære at bruge den.

ef objektiver

Sammen med EOS 650D fik vi også mulighed for at se på de to nye objektiver med Canons nyudviklede STM – step motor, som her erstatter USM. STM objektiverne er tæt på lydløse, og derfor også perfekt til video. Især pandekageobjektivet virkede spændende pga. det ultrakompakte design og en attraktiv pris. Herunder kort presseinfo omkring de to objektiver.

EF-S 18-135 mm. f/3.5-5.6 IS STM – Med et brændviddespænd på 18 til 135 mm. er EF-S 18-135 mm. f/3.5-5.6 IS STM et let og kompakt objektiv, der er anvendeligt til en lang række fotografiske opgaver – lige fra landskaber fotograferet med vidvinkel til portrætter fotograferet med tele og mulighed for at arbejde kreativt med dybdeskarpheden. EF-S 18-135 mm. f/3.5-5.6 IS STM er forsynet med en cirkulær blænde. Optimal billedkvalitet er endvidere sikret i hele zoomområdet gennem brugen af fire grupper af linser, som blandt andet inkluderer en Ultra-low Dispersion (UD) og en Precision Molded Optics (PMo) linse.

EF 40 mm. f/2.8 STM – Dette objektiv er det første såkaldte ”pancake” objektiv i EF-serien. EF 40 mm. f/2.8 STM har en fast brændvidde på 40 mm. og er med f/2.8 særdeles lysstærkt. Dermed henvender objektivet sig til fotografer, der ønsker et ultra-kompakt objektiv, der kan løse en række forskellige opgaver inden for såvel portræt som reportage eller landskab. Det er forsynet med en cirkulær 7-blads blænde der, ganske som på zoomobjektivet, giver optimal kontrol over blændeindstillingerne og dermed perfekte muligheder for at arbejde med dybdeskarpheden. Endvidere er objektivet forsynet med en asphærisk linse med Super Spectra coating, der sikrer perfekt billedkvalitet i hele billedfeltet – også helt ud i hjørnerne.

Vejledende priser:

EF-S 18-135 mm. f/3.5-5.6 IS STM – kroner 4,599.00.

EF 40 mm. f/2.8 STM – kroner 2,199.00.

Herunder finder du den danske pressemeddelelse på Canon EOS 650D.

Søborg den 8. juni 2012: EOS 650D er Canons seneste skud på stammen af brugervenlige DSLR kameraer, som tilbyder både høj billedkvalitet og enkel touch screen kontrol, der gør det muligt for alle at optage såvel knivskarpe billeder som video i fuld HD kvalitet. EOS 650D er et avanceret kamera der også er ideel til begynderen, idet det kombinerer intelligent automatik og programmer med en række avancerede funktioner. Kameraet kan dog også benyttes fuldt manuelt og henvender sig derfor ligeledes til den mere øvede – samt ikke mindst begynderen, der hen ad vejen bliver mere trænet ud i fotografiets spændende verden.

EOS 650D er endvidere den første EOS-model med dobbelt fokuseringssystem, hvilket ikke blot sikrer såvel fantastisk flotte og skarpe detaljer i stillbilleder, men også giver mulighed for at arbejde med kontinuerlig fokusering ved videooptagelse i Live View indstilling. Kameraet rummer således en 18 megapixel Hybrid CMOS sensor, lige som det er den første entry-level EOS-model, der er forsynet med Canons kraftfulde DIGIC 5 processor. Den gør det muligt at fotografere knivskarpe billeder i fuld opløsning med en hastighed på op til 5 billeder i sekundet.

Responsivt og lynhurtigt

Kameraets dobbelte AF-system rummer 9-punkts cross-type, og EOS 650D er derfor et særdeles responsivt kamera, der reagerer lynhurtigt i alle funktioner og således også er velegnet til f.eks. sports- og naturfotografering. Med integreret 14-bit teknologi er DIGIC 5 processoren endvidere med til at sikre fornem farvegengivelse i alle optagesituationer. Den nyudviklede 18 megapixel APS-C Hybrid CMOS sensor sikrer naturligvis superfin opløsning, hvilket gør det muligt at printe billederne i posterstørrelse uden at gå på kompromis med farver eller detaljerigdom.

EOS 650D er forsynet med en vipbar 3” Vari-angle Clear View LCD II Touch-screen med en opløsning på 1.040.000 pixels. Den gør det ikke blot muligt at vise billeder og videoklip i fornem kvalitet, men gør det også muligt via Quick Control funktionen at benytte en række af kameraets funktioner, blot ved at trykke på skærmen eller lade fingeren ”swipe” hen over den. F.eks. kan man zoom ind i sine optagelser med et enkelt tryk på skærmen. Ved optagelse i Live View er det endvidere muligt at bestemme sit fokuspunkt via såkaldt Touch Control, også blot ved et tryk på skærmen. På den måde kan man ligeledes bede kameraet om at følge og fokusere på ansigter, der bevæger sig rundt i motivet.

Helt nye programindstillinger

Nævnes skal to helt nye programindstillinger, der gør det endnu lettere for den uøvede at fotografere under dårlige lysforhold. Det er HDR Backlight Control, der gør det enkelt at fotografere motiver med store udsving i lys og kontrast ved at lave tre optagelser – en underbelyst, en korrekt belyst og en overbelyst – som flettes sammen til ét HDR-billede, hvorved både højlys og skygger gengives korrekt. Den anden funktion, Handheld Night Scene, sætter ligeledes flere optagelser af samme motiv sammen, nemlig 4, til ét, hvorved det er nemt at lave korrekt eksponerede billeder uden slør og uden at benytte hverken flash eller stativ.

Hvis man virkelig ønsker at udfordre sine kreative evner, er der blandt andet mulighed for det via funktionen Basic+, som er en række af præ-indstillinger, der går langt videre end de automatiske standardindstillinger og gør det muligt at ændre stemningen i et billede. Desuden skal nævnes en række kreative filtre, som enkelt kan påføres optagelsen via Touch-skærmen. Blandt de nye effekter kan nævnes Art Bold og Water Painting. Ønsker man blot at fotografere så at sige out-of-the-box, er det blot at benytte funktionen Scene Intelligent Auto Mode.

Passer til ny objektivteknologi

EOS 650D har et ISO spænd på 100 til 12.800 ISO, der kan udvides op til 25.600, hvilket gør det muligt at fotografere under selv de mest umulige lysforhold og lave flotte billeder uden digital støj. Men kameraet rummer som nævnt også videofunktion, med mulighed for at lave videooptagelser i fuld HD-kvalitet (1920 x 1080) – og ikke mindst kontinuerlig autofokusering, så det er muligt at koncentrere sig om at være kreativ. Til det brug er de to nye objektiver fra Canon – EF-S 18-135 mm. f/3.5-5.6 IS STM og EF 40 mm. f/2.8 STM – ideelle, da de er forsynet med en ny og helt lydløs stepmotor, som arbejder lynhurtigt sammen med autofokuseringssystemet.

Med funktionen Video Snapshot kan alle nemt og hurtigt skabe professionelt udseende film. Videoklip kan optages i enten 2, 4 eller 8 sekunders længde og derefter sættes sammen direkte i kameraet inden afspilning. Via den indbyggede mini-HDMI port er det let at dele resultatet på enhver fladskærm.

EOS 650D – nøglefunktioner

• 18 megapixel APS-C Hybrid CMOS sensor.

• Videoklip i fuld HD-kvalitet med kontinuerlig autofokus og fuld manuel kontrol.

• 5 stillbilleder i sekundet.

• Vari-angle Clear View LCD II Touch Screen.

• ISO 100-12.800 (kan udvides til ISO 25.600)

• 9-punkts wide-area autofokussystem.

• Integreret Speedlite Transmitter.

Vejledende pris på EOS 650D er på 6.999,00 kr

Vejledende pris EOS 650D med EF-S 18-135 mm. f/3.5-5.6 IS er på 9.999,00 kr

Nyeste Nyheder

Nyhedsbrevstilmelding

Nyeste kommentarer