Nikon 24-85 mm optik

Billigt 24-85 mm fra Nikon

Et nyt 24-85 mm fra Nikon kommer snart på gaden. Optikket er prisbiligt og har en blænde på 3.5-4.5 og passer først og fremmest til Nikons fullframe kameraer.

I dag lancerer Nikon et nyt zoomobjektiv i FX-format med en brændvidde på 24-85 mm, kompakt design og vibrationsreduktion, der skal modvirke rystelser (VR). Det lette, alsidige objektiv egner sig til alt fra vidvinkel til telefoto. Det er med andre ord det perfekte valg for fotografer med FX-kameraer, der har behov for et objektiv, som kan klare det meste – uden at gå på kompromis med billedkvaliteten.

− Objektivet styrker Nikons sortiment af prismæssigt overkommelige og alsidige NIKKOR-zoomobjektiver i FX-format, og det er et godt valg for Nikon-fotografer, som søger en god løsning på meget forskellige fotosituationer, siger Svend Erik Nørklit, Country Manager i Nikon Danmark.

Klarer det meste

For et objektiv i FX-format har NIKKOR-objektivet, med brændvidde på 24-85 mm, et særligt kompakt design, og det gør objektivet ideelt at have med på farten, så fotografen kan fange hverdagsøjeblikke og motiver.

Objektivets alsidige 24-85 mm omfang dækker uden problemer de mest anvendte brændvidder; fra landskaber til portrætter. Et og samme objektiv gør det muligt både at fotografere i vidvinkel og zoome ind på motiver, der er langt væk.

Skarpt også i svag belysning

Den store brændvidde bliver komplementeret af Nikons seneste vibrationsreduceringsteknik (VR II), som giver betydeligt skarpere billeder i hele zoom-omfanget og reducerer billedsløring betydeligt, særligt når det kommer til telefotobilleder. Med VR II kan man desuden fotografere med lukketider, som er op til fire niveauer langsommere, hvilket forbedrer resultatet i svagt lys. Nikons SIC-belægning (Super Integrated Coating) sikrer en rigtig god farvegengivelse, mens ED-glasset (ekstra lav farvespredning) og tre asfæriske linser giver fantastisk skarphed og kontrast, selv ved maksimal blænde.

Let i hånden

Den rette balance mellem størrelse, vægt, pris og billedkvalitet – og en fatning der kan tåle vind og vejr – er dette objektiv en perfekt kombination af NIKKOR-optik med den højeste præcision, stor zoomomfang og en letvægtskonstruktion, som passer til fotografer på farten.

Objektivet leveres med objektiv-etui (CL-1118) og modlysblænde (HB-63). Det sælges hos forhandlere fra 28 juni, og den vejledende pris er 4.795 kr.

Nyeste Nyheder

Nyhedsbrevstilmelding

Nyeste kommentarer