adobe creative cloud, adobe, cs, creative suite, cloud, tablets, mac, windows

Adobes lancerer Creative Cloud

Creative Cloud er Adobes nyeste satsning, hvor man ikke køber hele CS-pakker, men i stedet vælger det man præcist skal og vil bruge, og alt synkroniseres via skyen. I stedet for at købe programmer, har man her abonnement, og fordelene ligger i at man får de nyeste opdateringer langt hurtigere end almindelige Creative Suite købere.

Hele ideen bag Creative Cloud, er at man køber et abonnement, i stedet for store dyre CS-pakker. Abonnementet gør så også, at man får de nyeste opdateringer til programmer langt hurtigere end hvis man køber pakkerne. Man har samtidig online lagerplads, og alt synkroniseres mellem dine enheder via skyen. Med Creative Cloud downloader man de programmer man skal bruge til sin egen computer – Windows eller Mac, og licens/abonnement gælder for to computere. Så har man en Windows maskine og en Mac, kan programmer også installeres således. Vi kommer meget mere ind på Creative Cloud. Herunder kan du læse den oprindelige pressemeddelelse på produktet.

Adobe lancerer Creative Cloud

Adobe lancerer i dag Creative Cloud, der via skyen tilbyder adgang til alle de nye CS6-programmer og mange andre kreative værktøjer for kun 370 kr. om måneden. Som medlem af Creative Cloud kan man nemt synkronisere, dele og få adgang til sine CS6-filer fra enhver enhed.

Adobe lancerer i dag Creative Cloud, hvor man for 370 kr. om måneden kan hente alle de nye CS6-programmer til den enhed, man ønsker, uafhængigt af tid og sted. Creative Cloud giver samtidig brugerne alle fordelene ved at kunne opbevare, synkronisere og dele sit arbejde via skyen. Som medlem af Creative Cloud får man også adgang til de to nye HTML5-produkter Adobe Muse og Adobe Edge Preview samt mulighed for at arbejde videre på Creative Cloud-filer oprettet med tablet-apps i fx Photoshop Touch. Og så kan man med Creative Cloud nemt hoste og administrere websites.

Adobe vil løbende opdatere Creative Cloud og give adgang til nye applikationer og tjenester som eksempelvis publicering til tablets, der lanceres senere på året.

“Det har aldrig været vigtigere at understøtte kreativiteten, og nu får alle mulighed for at arbejde kreativt i samme øjeblik, man får inspirationen, uanset om man sidder på kontoret, i toget eller hjemme i sofaen,” siger Mariah Andén, nordisk marketingchef for Digital Media hos Adobe.

Adobe tilbyder Creative Cloud til en introduktionspris på 220 kr. om måneden det første år for kunder, som har købt CS3-produkter eller nyere. Ud over at tilbyde Creative Cloud-medlemskab fortsætter Adobe med at sælge de 14 individuelle CS6-programmer som fysiske pakker eller downloads. Det gælder også de fire Creative Suites: Adobe Creative Suite 6 Design & Web Premium, Adobe Creative Suite 6 Design Standard, Adobe Creative Suite 6 Production Premium (særligt til film- og videobranchen) og Adobe Creative Suite 6 Master Collection (samtlige CS6-programmer til den krævende bruger).

Arbejd kreativt i toget eller fra sofaen med touch-apps

Et medlemskab af Creative Cloud giver adgang til populære CS6-programmer som Photoshop, InDesign, Illustrator, Dreamweaver, Premiere Pro, After Effects, Flash Professional m.fl. Og som medlem drager man også fordel af integrationen med Adobes touch-apps til tablets. Blandt andet har Photoshop Touch og Adobe Ideas allerede været tilgængelige et stykke tid, og Adobe Collage, Adobe Debut og Adobe Proto er på vej til iPad. Millioner af brugere får med disse apps adgang til kreative værktøjer, der er inspireret af CS-produkterne og gør det nemt at arbejde videre på sine projekter via Creative Cloud – uanset hvor man befinder sig.

Fildeling og synkronisering via skyen giver brugerne frihed

Den nye desktop-applikation Adobe Creative Cloud Connection gør det nemt at synkronisere, dele og opbevare filer, uanset om man arbejder på mobile enheder eller stationære computere. Eksempelvis vil brugere, der arbejder på en fil i Photoshop Touch på iPad´en opleve, at filer automatisk synkroniseres via ens Creative Cloud-konto og ens Mac eller pc, så man nemt kan arbejde videre med filen i Photoshop CS6. Medlemskab af Creative Cloud er inklusive op til 20 GB lagerplads, og snart bliver det muligt at købe mere lagerplads. Derudover vil Adobe også løbende tilføje nye samarbejdsværktøjer.

Creative Cloud gør udvikling og lancering af websites og apps til en leg

Creative Cloud giver også medlemmerne adgang til Adobe Typekit, et webbaseret skriftbibliotek med 700 skrifter til webdesign. Integrationen mellem Adobe Muse, Typekit samt hosting-muligheder gør det nemt at levere imponerende websites. Og snart vil man som medlem også kunne publicere magasiner og brochurer til iPad, iPhone og Android-enheder.

I de kommende måneder vil Creative Cloud blandt andet blive opdateret med Adobe Photoshop Lightroom 4, Digital Publishing Suite (Single Edition) og den fulde version af Adobe Edge. Derudover kommer der snart et nyt community i Creative Cloud, som giver kreative nye muligheder for at samarbejde og skabe nye projekter.

Pris og levering

Adobe Creative Suite 6-produkterne og Adobe Creative Cloud kan forudbestilles nu og er tilgængelige inden for 30 dage. Et års medlemskab af Creative Cloud koster 370 kr. om måneden, mens man kan købe løbende adgang for 560 kr. om måneden. Der gælder et særligt introduktionstilbud på 220 kr. om måneden for kunder, som allerede har købt CS3, CS4, CS5 og CS5.5. Læs mere om creativecloud her.

Adobe tilbyder fortsat 14 individuelle CS6-produkter samt de fire suiter Adobe Creative Suite 6 Design & Web Premium til 14.160 kr., Adobe Creative Suite 6 Design Standard til 9.690 kr., Adobe Creative Suite 6 Production Premium til 14.160 kr. samt den store Adobe Creative Suite 6 Master Collection til 20.870 kr. Man kan også abonnere på de enkelte programmer.

Creative Suite 6 kan købes via Adobe.com eller hos udvalgte forhandlere og webbutikker. Find flere priser og information her.

Adobe Touch Apps kan købes separat i App Store eller Google Play fra 39 kr. stykket. Opretter man et medlemsskab for et helt år på Creative Cloud, får man touch-apps til særpris.

Priserne er ekskl. moms og er hentet fra Adobes webbutik. Forhandlere kan have andre priser.

Nyeste Nyheder

Nyhedsbrevstilmelding

Nyeste kommentarer