adobe creative cloud, adobe, cs, creative suite, cloud, tablets, mac, windows

Adobe har søsat Creative Cloud

Det nyeste barn i Adobes portefølje er ikke et program, men et samlingspunkt for en masse programmer, som du henter ned fra skyen. Hvis du hellere vil betale et løbende abonnement frem for store engangsbeløb, så er Creative Cloud lige dig.

Adobe lancerede for ikke så lang tid siden deres nyeste Creative Suite 6, og i fredags søsatte de deres nyeste barn – Creative Cloud. Cloud navnet hentyder selvklart til at man arbejder med/mod/via nettet eller skyen. Start arbejdet et sted på en maskine, fortsæt det et andet, og så fremdeles. Nu kunne man så tro – og blive bange for, at man skulle sidde og arbejder med Photoshop derude på nettet, men der var Adobe klar over at man kunne få alvorlige problemer. Det kunne f.eks. være dårlige forbindelser, nedbrud og lignende, der hurtigt ville kunne ødelægge dagen for mange brugere. Så man henter altså programmer ned på computer – Windows såvel som Mac. Man kan sagtens finde flere fordele ved Creative Cloud, udover den praktiske og skal vi kalde det flydende og konstante opdatering af ens arbejde.

Normalt med Creative Suite, så får man en pakke, som løbende bliver opdateret. Med Creative Cloud har man adgang til alle programmer i Creative Suite, plus ekstraprogrammer og nye opdateringer, inden Creative Suite brugere får dem. Betalingsmetoden vil flere sikker mene er i Creative Clouds favør. I modsætning til Creative Suite, hvor man betaler for hele pakken af en gang, så foregår betaling af Creative Cloud i form af et abonnement – altså løbende betaling. Og du bestemmer selv hvilke programmer – hvor mange af dem, du vil hente ned og bruge. Du kan f.eks. godt hente et program, lad os sige Photoshop til din arbejdsmaskine der måske kører Windows, og samtidig hente programmet ned til din hjemmecomputer, som kan være en Mac. Der er masser af muligheder i Creative Cloud, og klare fordele.

Vi hører gerne hvad i derude syntes, vil i bruge Creative Cloud, eller købe  Creative Suite/enkelprogrammer på gammeldags vis? Skriv gerne en kommentar herunder nyheden.

Herunder finder du info og pressemeddelelse fra Adobe, og man kan selvfølgelig læse en masse mere om Creative Cloud og dets muligheder.

Nu kan man købe Creative Cloud-medlemskab

Adobe åbner nu for Creative Cloud, hvor man som medlem får fuld adgang til alle CS6-produkterne. Samtidig frigiver Adobe to nye Touch Apps samt Adobe Muse, som man kan skabe flotte hjemmesider med – uden at skrive en linje kode. Med lanceringen af Adobe Creative Cloud får kreative professionelle og ambitiøse hobbydesignere nu nemmere adgang til Adobes programmer og services.

Adobe har netop åbnet den meget omtalte Creative Cloud. Her kan man downloade alle programmerne i den nye Creative Suite 6, fx PhotoShop, InDesign, Dreamweaver og Illustrator. Creative Cloud er samtidig en ny platform til at opbevare, dele og synkronisere sine filer i skyen, så man fx kan arbejde videre med et professionelt CS6-design hjemmefra og dele det med kollegerne.

”Som medlem af Adobe Creative Cloud får man blandt andet adgang til hele CS6-serien, integration med Adobes Touch Apps, mulighed for at hoste websider og storage, så man kan opbevare sine filer i skyen og arbejde videre på dem overalt. Kort sagt alle Adobes kreative muligheder til en lav månedlig pris,” siger Mariah Andén, nordisk marketingchef for Digital Media hos Adobe.

Adobes produktudviklingsteam vil løbende introducere nye features og apps i Creative Cloud, hvor man som medlem også er sikret altid at have de nyeste versioner og opdateringer. Derudover får medlemmer af Creative Cloud adgang til de to nye HTML5 skrivebordsprodukter, Adobe Muse og Adobe Edge preview.

Ud over Creative Cloud annoncerer Adobe i dag, at man kan købe de to helt nye Touch Apps til iOS, Adobe Proto og Adobe Collage. Samtidig opdateres Photoshop Touch og Adobe Ideas med nye features og udbygget sprogunderstøttelse.

Pris og tilgængelighed

Adobe Creative Cloud er nu tilgængelig i 36 lande og på flere forskellige sprog. Adobe Creative Cloud medlemskab koster 360 kr. om måneden ved medlemskab i et år, og det er også muligt at købe løbende medlemskab for 540 kr. om måneden. Derudover gælder der en særlig introduktionspris på 220 kr. om måneden for kunder, som allerede har købt CS3, CS4, CS5 eller CS5.5

Læs mere her.

Adobe Touch Apps kan købes separat i App Store eller Google Play fra 39 kr. stykket. Opretter man et medlemsskab for et helt år på Creative Cloud, får man Touch Apps til særpris.

Læs mere her.

Priserne er ekskl. moms og er hentet fra Adobes webbutik.

Nyeste Nyheder

Nyhedsbrevstilmelding

Nyeste kommentarer